En guide til rødvin – bliv rødvinsekspert på 5 minutter!
Vin smager godt. Det kan langt de fleste vidst nikke genkendende til. Og det gælder især rødvin. Rødvins kraft og fylde gør nemlig, at det er en vin, der smager helt fænomenalt. Dog er der faktisk ikke særligt mange, der ved mere om rødvin end at den netop er rød – og at den er fyldt med procenter! Er det ligeledes gældende for dig? Så er du altså kommet til det helt rette sted. Vi er nemlig helt klar til at lave om på det med denne lille vin guide, som gør dig til rødvinsekspert på blot 5 minutter. Så sæt dig ned, evt. med et godt glas rødvin i hånden og læs med. Du kan dog også vælge at springe direkte ud i det, og gå på opdagelse i det store udvalg af rødvin allerede i dag!
Hvad siger rødvinens farve?
Det ligger lidt i ordet ’rødvin’, at der er tale om en vin, der er rød. Der findes dog mange nuancer af rød, og derfor kommer rødvin faktisk også i nuancer helt fra en lys-rød til en nuance, der næsten er sort. Herimellem finder du rødvine, der er mørkebrune, rødbrune samt rødblå. Og nu tænker du måske, at det er ligegyldig viden. Det er det dog slet ikke. Farven på rødvinen afspejler nemlig både, hvor kraftig og gammel den er. Jo ældre en rødvin bliver, jo mere går den også fra lilla til rød til brunlig.
Hvordan serverer jeg den rette rødvin til maden?
Præcis ligesom skummet-, let- og sødmælk hver især fylder munden på hver sin måde, så gør vin det altså også. Af netop den grund, er det også utroligt vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken slags rødvin, du serverer til din mad. Det gælder således, at lette vine skal serveres til lette retter, mens de mere fyldige vine skal serveres til tunge retter. Det helt samme gælder desuden, hvis du skal servere nogle søde retter. Her skal du nemlig servere en vin, der har mindst lige så meget sødme som retten, ellers risikerer du, at vinen kommer til at virke decideret syrlig. Skal du dog servere nogle stærke og krydrerede retter, skal du i stedet lede efter en vin, der er mere let og frugtig.